Mikroskoper til PCB og printkort

Mikroskoper til inspektion, montage, lodning og reparation af PCB og printkort. Her finder du digitale mikroskoper og stereomikroskoper med god arbejdsafstand, høj billedkvalitet og mulighed for præcis kontrol af komponenter, lodninger og printbaner.

Mikroskoper til PCB og printkort

Mikroskoper til PCB og printkort er udviklet til opgaver, hvor små komponenter og fine detaljer skal kunne ses tydeligt under montage, kontrol eller reparation. De er velegnede til blandt andet SMD- og THT-montage, lodning, rework, fejlsøgning og kvalitetskontrol.

Til arbejde med printkort er en god arbejdsafstand særlig vigtig, fordi der skal være plads til loddekolbe, pincet og andet værktøj mellem mikroskop og emne. Afhængigt af opgaven kan du vælge mellem stereomikroskoper med optisk 3D-visning og digitale mikroskoper med kamera og monitor.

Digitale løsninger kan desuden give mulighed for 4K-visning, autofokus, måling, billedoptagelse og dokumentation. Det gør dem relevante både ved manuel montage og ved industriel inspektion, hvor observationer og fejl skal kunne dokumenteres.

Typiske anvendelser omfatter:

  • PCB- og printkortinspektion
  • SMD- og THT-montage
  • Lodning og mikrolodning
  • Rework og reparation
  • Kontrol af loddefuger
  • Inspektion af pads, vias og printbaner
  • Fine pitch- og BGA-arbejde
  • Elektronikproduktion og kvalitetskontrol