9 tendenser der vil forme identitetsverificering i 2025

Deepfakes, AI-svindel og skærpede lovkrav forandrer IDV-branchen hurtigere end nogensinde. I det nyeste blogindlæg ser vi nærmere på 9 afgørende trends, der allerede former identitetssikring i 2025 – fra biometrisk aldersverificering til digitale kørekort og Journey Time Orchestration.

Forandring er ikke på vej til identitetsverificeringsbranchen (IDV) – den er allerede i fuld gang og konstant. I takt med at teknologi, trusler og lovgivning udvikler sig, ændrer måden, vi verificerer identitet på, sig også. Med 2025 allerede i gang, handler det ikke længere om at forudse ændringer – men om at forberede sig på dem.

For at hjælpe dig med at navigere i, hvad der venter, har vi identificeret tre hovedkræfter, der driver udviklingen i IDV:

• Nye trusler, der kræver øjeblikkelig handling
• Teknologiske fremskridt, der redefinerer, hvad der er muligt
• Foranderlig lovgivning og stigende brugerforventninger, som skaber en ny normal

Her er, hvordan vi ser landskabet ændre sig – og hvad det betyder for dig.

En konstant udvikling af trusler

Regulas undersøgelser viser, at både antallet og variationen af identitetssvindel er steget markant i løbet af de sidste to år. Selvom det primært er sektorer med økonomisk aktivitet – som finans, bank, FinTech og kryptovaluta – der er hårdest ramt, viser resultaterne også, at mange andre brancher oplever et stigende antal forsøg på identitetssvindel.

Men hvordan påvirker disse trusler egentlig tendenserne inden for identitetsverificering?

Tendens #1: Hardware-baserede løsninger til liveness-verifikation er afgørende forsvar mod deepfakes

Deepfake-teknologi er gået fra at være en nichebekymring til en reel trussel mod identitetsverificering. I 2024 rapporterede halvdelen af virksomhederne i vores undersøgelse, at de havde været udsat for mindst ét audio- eller videobaseret deepfake-angreb. I finanssektoren var tallet endnu højere – hele 57 % af kryptovirksomhederne havde oplevet angreb med lydbaserede deepfakes.

Billige AI-værktøjer gør det muligt selv for amatører at skabe realistiske forfalskede billeder, videoer og lydoptagelser. Præsenteret via såkaldte “injection methods” (video- og lydmanipulation) eller simple gengivelser, kan disse deepfakes snyde traditionelle verifikationsmetoder som selfiesammenligning eller basis biometrisk kontrol. Deepfakes er i dag så realistiske, at selv mennesker ofte ikke kan gennemskue dem. Det kalder på nye, hardware-understøttede løsninger.

Det første – og vigtigste – skridt i kampen mod deepfakes er at kontrollere signalets oprindelse. Dette er udfordrende, når verifikationen foregår via en browser, men visse mobilplatforme kan sikre dette via native apps. Uden ægthed i signalets kilde har selv de mest avancerede verifikationssystemer svært ved at skelne mellem ægte og forfalskede input.

Samtidig er biometrisk verifikation – som ansigtsgenkendelse, fingeraftryk eller stemmeidentifikation – stadig helt central. Selvom deepfakes har til formål at underminere biometriske metoder, spiller de stadig en afgørende rolle, især når de kombineres med kontrol af signalets oprindelse. Biometriske teknologier tilføjer ekstra lag af sikkerhed. Liveness-verifikation via 3D-dybdescanning, mikrobevægelsesanalyse og lysrefleksionsmåling hjælper med at sikre, at der er en ægte og levende person til stede – hvilket gør det betydeligt sværere for statiske deepfakes at slippe igennem.

Men disse metoder må hele tiden udvikles for at kunne følge med den teknologiske fremgang inden for deepfakes.

Tendens #2: Det handler ikke kun om deepfakes – traditionelle trusler dominerer stadig

Selvom deepfakes i høj grad har domineret overskrifterne, udgør traditionelle trusler som falske ID-kort stadig størstedelen af identitetssvindel. Selvom vi bevæger os mod en fuldt digital fremtid, er de fysiske identitetsdokumenter langt fra forsvundet – og derfor må vi stadig håndtere både dem og de tilhørende trusler.

Ifølge Regulas seneste undersøgelse oplever de fleste virksomheder stadig falske eller manipulerede fysiske dokumenter (58 % i gennemsnit globalt – helt op til 76 % i FinTech-branchen). Det er markant mere, end hvad der gælder for AI-genererede forfalskninger, som globalt udgjorde 50 % af svindelforsøgene.

Det betyder, at virksomheder er nødt til at finde en balance: De skal forberede sig på fremtidens avancerede angreb, men samtidig ikke undervurdere de mere almindelige trusler, der allerede findes i dag. Derfor bør anti-svindelstrategier opdateres med mere avancerede teknologier som fx liveness detection, der er i stand til at afsløre mere sofistikerede forfalskninger.

Ved fjernverificering giver liveness detection virksomheder mulighed for at sikre, at de arbejder med ægte fysiske dokumenter. Det styrker kvaliteten af dokumentkontrollen og minimerer risikoen for identitetssvindel.

Teknologiske forandringer

Svindlere bliver stadig mere avancerede – og det samme skal teknologierne til identitetsverificering. For at håndtere nutidens trusler effektivt, må virksomheder gå længere end de traditionelle metoder. Det gælder både selve IDV-processerne og måden, identitet præsenteres og verificeres på.

Som svar på dette ser vi nu fremkomsten af digitale identiteter, brugen af AI i IDV-processer, og integration af IDV med andre teknologier. Disse transformationer former fremtiden for identitetsverificering og tilbyder konkrete løsninger på nogle af de største udfordringer i forhold til svindelbekæmpelse. 

Tendens #3: AI og machine learning bliver endnu vigtigere

Teknologier som kunstig intelligens (AI) og machine learning (ML) har i flere år været anvendt til identitetsverificering. Men i takt med, at svindelmetoderne bliver mere avancerede, bliver deres rolle stadig mere central. For at bekæmpe AI-genereret svindel har vi brug for AI på vores egen side. Det gælder især ved fjernverificering, hvor fysisk kontrol af dokumenter og personlig tilstedeværelse ikke er mulig.

Moderne neurale netværk kan i dag ikke blot analysere enorme mængder data og automatisere rutineopgaver – de kan også opdage subtile uregelmæssigheder og identificere mønstre i svindel, som ville være usynlige for det menneskelige øje. De kan fx afsløre manipulerede billeder, opdage gentagen brug af samme biometriske data på tværs af identiteter eller advare om mistænkelige adfærdsmønstre under onboarding.

Selvom AI og ML fylder mere og mere, kræver deres integration i IDV-systemer konstant tilpasning og opdatering. Svindlere bliver dygtigere og bedre til at omgå selv avancerede systemer, så udviklere må løbende træne og forbedre deres modeller for at holde trit med truslerne.

Tendens #4: Identitetsverificering bliver en del af et mere komplekst sikkerhedsøkosystem

I takt med at digitale interaktioner bliver mere sammenhængende, kan identitetsverificering (IDV) ikke længere betragtes som en isoleret løsning. Fremover vil IDV-teknologier og arbejdsgange blive designet til at fungere side om side med en lang række andre IT-systemer, så virksomheder kan tage en helhedsorienteret tilgang til både sikkerhed og brugerbekræftelse.

Eksempelvis kan IDV kombineres med cybersikkerhedsløsninger for at styrke forsvaret mod et bredere spektrum af digitale trusler. Derudover vil IDV i stigende grad blive understøttet af forskellige former for multifaktorautentificering, så en person ikke kun identificeres via ID-dokumenter eller biometriske data, men også gennem oplysninger som adresse, skatteoplysninger, telefonnummer m.m. – også kendt som non-dokumentbaseret verificering.

Vi forventer også, at IDV-systemer vil blive koblet til flere databaser og informationskilder for at muliggøre mere omfattende og præcise kontrolmekanismer.

Tendens #5: “Journey Time Orchestration” bliver en integreret del af IDV

Identitetsverificering er nu en central del af mange digitale tjenester og systemer. Derfor er det ikke overraskende, at både brugere og virksomheder ønsker, at processen skal være smidig, sikker og brugervenlig. Her kommer begrebet Journey Time Orchestration (JTO) ind i billedet – en platformbaseret tilgang, der dynamisk styrer ID-relaterede opgaver gennem hele den digitale brugerrejse.

Forestil dig f.eks. onboarding i en bankapp: Med JTO kombineret med IDV tilpasses flowet i realtid til brugerens handlinger – fx verificeres et uploadet ID og en selfie øjeblikkeligt, premiumfunktioner låses op ved godkendt identitet, eller ekstra kontrol iværksættes ved login fra en ny enhed.

JTO integrerer flere identifikationsteknologier – som biometrisk genkendelse, klassiske adgangskoder og tredjeparts-ID-systemer – i én samlet og lagdelt struktur. Under én session kan brugeren fx logge ind med ansigtsgenkendelse, verificere sin identitet med et myndighedsudstedt dokument og godkende en transaktion via en engangskode.

For virksomheder forenkler JTO identitetshåndtering ved at samle forskellige teknologier i ét orkestreringslag. Det forbedrer både brugeroplevelsen og sikrer overholdelse af sikkerhedsstandarder og lovgivning – samtidig med at det giver gennemsigtighed og værdifuld analyse i hele IDV-processen.

Tendens #6: Digitale identiteter vinder frem, og verifikationsmetoder udvides

Identitetsverificering handler ikke længere kun om at tjekke fysiske dokumenter. Med den teknologiske udvikling udvides metoderne til at omfatte digitale identiteter, Digital Travel Credentials (DTC), mobile ID’er og mere. Disse løsninger gør ID-verificering hurtigere, mere fleksibel og mere automatiseret – hvilket både reducerer risikoen for menneskelige fejl og øger sikkerheden og brugernes databeskyttelse.

Et godt eksempel er DTC, som er en sikker digital løsning designet til at forenkle og forbedre rejseoplevelsen. DTC samler centrale personoplysninger fra officielle ID’er i et verificeret digitalt dokument, som rejsende kan gemme på deres smartphone og dele efter behov. DTC’en er udviklet af ICAO og har til formål at effektivisere grænsekontroller og på forhånd bekræfte rejsendes indrejsetilladelse – allerede inden de går ombord på flyet.

Et andet eksempel er de mobile kørekort (mobile driver’s licenses eller mDLs), som vinder frem på grund af deres brugervenlighed. Brugere kan gemme deres førerbevis sikkert på telefonen og nemt fremvise det ved behov. I USA har flere delstater – som Colorado – allerede udrullet mDL-programmer til deres borgere.

For at styrke svindelbeskyttelsen vil ID-verificering fremover gå ud over dokument- og biometrikontrol og inkludere metoder som direkte validering mod officielle myndigheders databaser. Dette vil tilføje et nyt sikkerhedslag – men det medfører også udfordringer, især i regioner som EU, hvor strikse regler som GDPR begrænser adgangen til persondata.

Strammere lovgivning og stigende brugerforventninger

Det er ikke kun trusler og teknologi, der former udviklingen i identitetsverificeringsbranchen (IDV). Lovgivning og brugerforventninger spiller også en afgørende rolle.

Myndigheder verden over indfører i stigende grad skærpede regler og retningslinjer, som skal regulere de mange forskellige aspekter af IDV-processer. Det tvinger virksomheder til at implementere mere sikre og lovpligtige løsninger.
Samtidig – i takt med at IDV indgår i stort set alle digitale interaktioner – forventer brugerne hurtige og gnidningsfrie oplevelser. Det har skabt et skifte mod mere tilpassede og brugervenlige IDV-processer.

Lad os se nærmere på, hvordan nye anvendelsesscenarier, ændrede brugerbehov og skærpet lovgivning er med til at ændre tendenserne inden for identitetsverificering.

Tendens #7: Aldersverificering undergår skærpelse

Myndigheder i mange lande indfører strammere krav til aldersverificering online, især pga. bekymringer om, at mindreårige får adgang til skadelig eller aldersbegrænset indhold – som spil, sociale medier eller visse tjenester.

Mangelfulde alderskontroller kan føre til alvorlige konsekvenser, herunder bøder, søgsmål og tab af omdømme. Eksempelvis har Texas vedtaget en lov, hvor manglende aldersverificering, der muliggør børns adgang til skadeligt indhold, kan koste virksomheder op til 250.000 USD i civile sanktioner.

Derfor vokser efterspørgslen på sikre og præcise IDV-løsninger. Både virksomheder og IDV-udbydere arbejder målrettet på at forbedre eksisterende metoder og udvikle nye.

En af de mest lovende teknologier er biometrisk aldersestimering. Her bruges AI til at analysere ansigtstræk og vurdere brugerens alder i realtid – hvilket i mange tilfælde kan gøre det unødvendigt at tjekke fødselsdatoer i dokumenter. Samtidig får liveness detection også en større rolle, da den tilfører et vigtigt tillidselement til processen.

Tendens #8: Brugeroplevelsen er blevet en topprioritet

Brugerforventninger driver i høj grad udviklingen inden for IDV. Nutidens brugere kræver, at verifikation er ikke bare sikker, men også hurtig, smidig og tilpasset deres behov.

Bekvemmelighed er nøglen til at imødekomme disse forventninger. Lange eller besværlige verifikationsforløb fører ofte til frustration og frafald – især i onboardingprocesser. Derfor bør virksomheder implementere strømlinede løsninger. Et eksempel er brugen af ansigtsgenkendelse kombineret med liveness detection, hvor brugeren kan verificere sin identitet på få sekunder – uden besværlig manuel indtastning.

Tilpasning er også vigtig. Forskellige brancher, regioner og organisationer har unikke krav, og en "one-size-fits-all"-løsning slår ikke til. Virksomheder efterspørger fleksible IDV-løsninger, der kan skræddersys til deres specifikke behov.

Tilgængelighed spiller ligeledes en central rolle. Moderne IDV-teknologi udvikles i stigende grad med tanke på brugere med særlige behov – fx personer med nedsat farvesyn. Samtidig bliver verdens befolkning ældre, og dem, der i dag fint kan læse små skrifttyper, vil i fremtiden kræve større tilpasning. Derfor skal IDV-løsninger kunne "ældes" med deres brugere.

Alt i alt afspejler denne tendens en global bevægelse mod brugercentreret design, hvor brugervenlighed og personalisering vægtes højt.

Tendens #9: IDV er ikke længere kun for kunder – det gælder også medarbejdere

I en tid med fjernarbejde og hybride arbejdsmodeller opstår nye udfordringer i forhold til medarbejderadministration. Virksomheder er i stigende grad nødt til at gentænke onboarding, identitetsbekræftelse og dokumentation af medarbejderes kvalifikationer – ofte på tværs af landegrænser. Derfor bliver IDV også en nødvendighed for arbejdsstyrken.

Flere eksempler på medarbejdersvindel understreger behovet: falske identiteter ved fjernarbejde, "spøgelsesmedarbejdere", der tapper lønkonti, eller interne trusler baseret på falske dokumenter. Sådanne hændelser sætter virksomhedens data, økonomi og driftssikkerhed i fare – og kan føre til sikkerhedsbrud, tab af omdømme og juridiske konsekvenser. Samtidig undergraver de tilliden internt og eksternt.

Konklusion

Når vi bevæger os gennem 2025 og fremad, vil nye udfordringer og muligheder forme identitetsverificeringens fremtid. Nøglen bliver at finde balancen mellem sikkerhed og brugervenlighed, samtidig med at man tilpasser sig nye trusler og skiftende forventninger.

For at forblive relevante må virksomheder og IDV-udbydere være agile, omstillingsparate og visionære – klar til at udvikle sig i takt med et stadig mere komplekst digitalt landskab.